onsdag den 13. april 2011

Ninas kyllingesalat

Uhm - tænk at have en datter, der lige ryster sådan en sag ud af ærmet:

Du står med en portion velstegt/blidt kogt kyllingekød og vil gerne bruge det til noget fornuftigt. Derfor rører du en sund og fedende dressing af økologisk mayonnaise (den i glasset), en generøs skefuld Dijonsennep, 1 spsk. æbleeddike, salt og peber. Tilsæt derefter et lille Romaine salathoved i fine strimler, 1 æble og 1 lille rødløg skåret i små tern, 4-5 cornichoner og 1-2 drueagurker ligeledes i tern og sidst men absolut ikke mindst 1 stor håndfuld frisk finthakket estragon - det er den, der giver magien.
Og så husker du altid at koge suppe på dine kyllingeben, ikke? Den kan jo enten bruges til suppe eller koges ind til fond.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar