torsdag den 6. september 2012

Urtepostej

Urtepostej 2 potobellosvampe (eller tilsvarende mængde små), 2 løg, 3 fed hvidløg og 3 stilke blegselleri hakkes fint og sauteres i smør. Koges derefter ind i ca ½ glas hvidvin. (Man kan også bruge knoldselleri, så skal den bare rives og ikke sauteres med.) Riv to æbler, 2 gulerødder og et par kartofler (jeg havde nogle kogte, men de kan også være rå). Rist 80 g hele hasselnødder over svag varme, til huden kan pilles af. Hak groft. Skyl og hak en stor håndfuld persille og 5-6 stilke timian. Bland det hele med ca 1 dl rasp, 1 æg (jeg havde tre hvider og brugte dem, skulle have pisket dem først, det gør jeg næste gang :-) og ca ½ dl piskefløde, eller til konsistensen føles rigtig. Smør postejform med rapsolie, kom blandingen i og tryk den godt sammen, dryp lidt raps- eller olivenolie over og bag ved ca. 175 grader i en times tid.