lørdag den 21. juli 2012

¨Postej af due, andelever og kalv

En skovdue, en pakke andelever (300 g) og 400 g hakket kalvekød. Rens leveren for sener, skær i mindre stykker og overhæld med cognac (måske 1 dl). Skær brysterne og andet kød af duen, skær i strimler og overhæld med madeira. Lad begge dele stå 7-8 timer. Brun dueskroget, tilsæt hakket løg, porre, en gulerod. Lad det simre lidt, spæd med hvidvin og lidt vand, persille- og timiankviste samt et par enebær. Kog en times tid og si, der skal kun være 3/4 dl væske. Kør leveren i en blender, bland med kalvekødet, ca 1 dl rasp, 1 æg, salt og peber samt duefonden. Smør formen med andefedt, hæld halvdelen af farsen i, fordel duestrimlerne jævnt og fyld op med resten af farsen. Dæk med serranoskinke, bag under folie ca 45 minutter ved 160 grader (varmluft), fjern folie og bag ca 30 minutter mere. Server med rødløgskompot og cornichoner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar